Raptor Services A/S fejrer 9 år med personalisering



By Helle Vad Jespersen
Reading Time: 3 minutes
Hip hip hurra!
I går kunne vi fejre 9 år med personalisering og rekommandering. Det er svært at tro det allerede er 9 år siden vi første gang begyndte at kigge på databaseret rekommandering. Tilbage i 2009 efterspurgte eBay Danmark en løsning, der kunne rekommandere relaterede varer til når folk handlede på Den Blå Avis. Kort tid efter, efterspurgte daværende SmartGuy, i dag Stylepit samme løsning og Raptor Smart Advisor opstod som produkt. Vi sidder i dag i selv samme lokaler hvor DBA i sin tid startede og i dag er det en verden til forskel. Idéen er nu omdannet til en komplet personaliserings- og rekommanderingsmotor, der kontinuerligt udvikles i takt med det stigende fokus, om at kunne kommunikere personligt på en 1:1 skala samt blive klogere på kunden og dennes præferencer.
Vi vil gerne i samme omgang sige tak til alle jer, der har været med fra starten, til jer der er kommet til hen af vejen og jer, der sammen med os har formået at lave et personaliserings- og rekommanderingsværktøj i verdensklassen. Uden jer havde det ikke været muligt.
Og en særlig tak til vores mange ambitiøse samarbejdspartnere, som deler vores vision om at forbedre e-handlen ved at udvikle og optimere løsninger, der både skaber engagerende kundeoplevelser af høj kvalitet og som konverterer og omsætter.
Vi glæder os meget til et endnu tættere samarbejde med Jer alle de kommende år.