Select Page

Open position

Finance Business Partner

Information

Ansøgningsfrist: 26. juni

Type: Fuldtid

Afdeling: Finance & Administration

Arbejdsplads:
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C, Denmark

Kunne du tænke dig en nyoprettet Finance Business Partner-stilling, som du selv har mulighed for at sætte dit præg på? Er kombinationen af controlling, ledelsesrapportering, business partnering og et tæt samarbejde med CFO’en lige dig? Og vil du være med til at bygge finansafdelingen op i en markedsledende vækstvirksomhed? Så læs med her.

Teamet

Som vores nye Finance Business Partner bliver du en del af vores voksende Finance & Administration team, som p.t. tæller 5 medarbejdere. Derforuden samarbejder vi med en række eksterne konsulenter.

Jobbet

Du refererer til CFO, Peder Dahl, og bliver sparringspartner til kollegerne i teamet og resten af virksomheden. Du trives derfor med en bred kontaktflade både i den danske såvel som den internationale del af forretningen. Dit primære arbejdsområde bliver at sikre en høj kvalitet i virksomhedens controlling og rapportering, og vi søger derfor en stærk profil, der kan bidrage til at identificere og implementere forbedringer i virksomhedens økonomistyring.

Dine Primære opgaver bliver

Opgaverne spænder bredt og består blandt andet af:

  • Finance controlling:
    • Controlling af indtægter og omkostninger
    • Konsolidering (inkl. udenlandske datterselskaber)
    • Opfølgning på budgetter og forecast samt likviditetsstyring
    • Regnskab
  • Business controlling:
    • Ledelsesrapportering, rapportering til bestyrelse og ejere
    • Business cases og beslutningsoplæg
    • Ad Hoc analyser og præsentationer
  • Udviklingsprojekter:
    I tæt samarbejde med CFO’en, resten af teamet og eksterne konsulenter kommer du til at spille en vigtig rolle i forhold til optimering, effektivisering og automatisering af processer og systemer i afdelingen.
    • Optimering af ERP-system, herunder rapportering på afdelingsniveau og for udenlandske datterselskaber
    • Implementering af controlling setup, herunder at definere processer og best practice (mulighed for meget indflydelse)
    • Forbedring af ledelsesrapportering, budgetmodel og likviditetsforecast

Det, du har med:

  • En cand.merc – gerne cand.merc.aud, cand.merc.mac. eller lignende.
  • Minimum 2 års praktisk erfaring med business controlling fra en økonomiafdeling. Måske har du også erfaring fra et revisionshus.
  • Du skriver og taler flydende dansk og engelsk.
  • Excel- og PowerPoint-kundskaber på højt niveau. Erfaring med e-conomic er et plus – men ikke et krav.
  • Sparring og samarbejde er vigtigt for dig, og du arbejder struktureret og detaljeorienteret. Du er selvkørende og proaktiv og brænder for at optimere og finde løsninger.

Det, vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at blive en del af en ambitiøs vækstvirksomhed i rivende udvikling.
  • En stilling i et inspirerende og entreprenant miljø blandt passionerede kollegaer med høj faglighed.
  • Varierende arbejdsopgaver og rig mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • En uformel omgangstone og sociale arrangementer.
  • Fleksible arbejdstider.
  • God kaffe, lækker frokost og øl/vin om fredagen!
  • Lækre omgivelser på vores nye kontor lige i centrum af Aarhus
Kort video om det nye kontor, vi flytter ind i efter sommerferien:

Hvem er vi i Raptor?

Raptor Services er en markedsledende, velkonsolideret Software-as-a-Service-virksomhed, der leverer personaliseringssoftware, anbefalinger og en kundedataplatform, som gør det muligt for virksomheder over hele verden at levere personlige og datadrevne kundeoplevelser. Raptors machine learning-algoritmer leverer personaliseret indhold og produktanbefalinger på højt niveau på tværs af alle kanaler og platforme til mere end +300 kunder i både Danmark og globalt. Herunder blandt andet Schibsted, Sport24, Bauhaus, TUI, nemlig.com og mange flere. Vi er i dag 55 medarbejdere og har ambitiøse vækstplaner i både Danmark og internationalt.

Er du den helt rigtige kandidat?

Vil du være med til at dykke ned i personalisering og få vores kunder til at se værdien af at bruge AI og datadrevne værktøjer i deres forretning? Så glæder vi os til at møde dig! 

Mette Fangel Sørensen

Send dit cv, motiveret ansøgning og eksamensbevis snarest muligt og senest den 26. juni til job@raptorservices.com. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse: September

Har du nogle spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte CFO, Peder Dahl på pmd@raptor.dk eller 2466 1235.