Select Page

Open position

Content Writer

Information

Ansøgningsfrist: 6. juni

Tiltrædelse: September

Type: Fuldtids barselsvikariat

Afdeling: Marketing 

Arbejdsplads:
Ny Banegårdsgade 55, 1.sal, 8000 Århus C, Denmark

video_content_creator

Er du den kreative type, der elsker at nørde med sproget og ikke kan få nok af at skrive? At finde ud af lige præcis, hvordan du rammer målgruppen? Og kribler det i fingrene, når vi siger, at du hos os kan få mulighed for at skrive om en teknologi, der bygger på adfærdspsykologi? Så læs med her.

Stillingen er et barselvikariat, men da vi er en vækstvirksomhed med ambitioner, er der god mulighed for fastansættelse.

Jobbet

Dit primære arbejdsområde bliver at producere engagerende og originalt content om Raptor og Raptors produkter til vores målgrupper, som er danske og internationale e-commerce virksomheder.

Du får stor kreativ frihed og mulighed for at præge og løbe med ideer – samtidig med at du sikrer, at Raptors kommunikation er afstemt med tone of voice. Opgaverne spænder bredt og består blandt andet af:

  • At bidrage med strategisk funderet content i form af: Blog posts/SoMe posts, guides, copy til annoncering, videomanuskripter, produktbeskrivelser, kundecases, artikler og dybdegående e-bøger.
  • At lave research og holde dig opdateret på både trends og hvad der rører sig i markedet, så du sikrer en rettidig kommunikation.
  • At have fokus på at gøre det teknisk tunge til spiseligt og modtagerorienteret indhold.
  • At koordinere og eksekvere på SoMe-strategi og indhold sammen med dit team.
  • At sikre konsistens på tværs af kanaler.

Vores marketingstrategi er inbound, og vi måler på vores indsatser. Du skal derfor have en stor interesse i og evne til at følge op på igangsatte aktiviteter, holde deadlines og evaluere resultaterne op imod vores forretningsmæssige mål.

Teamet

Du bliver en del af Raptors Marketing Team på 8 dygtige kolleger, der sammen har ansvaret for at skabe leads, udbrede kendskabet til Raptors løsninger samt fortsætte den positionering af Raptors brand, som kendetegner os i dag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i forhold til daglige opgaver – særligt med vores Content Team, som du kan bruge til sparring i alt dit content arbejde – men du vil også få snitflader til resten af virksomheden.

Det, du har med:

  • En relevant akademisk uddannelse og/eller minimum to års erhvervsmæssig erfaring inden for kommunikation, sprog, journalistik eller lign. 
  • Stor interesse i at skrive og få læseren til at opholde sig i din tekst.
  • Du skriver og taler flydende og fejlfrit dansk og engelsk.
  • Kendskab til andre sprog (fx svensk, norsk, tysk, hollandsk) er et plus, men ikke et krav.
  • Du interesserer dig for software og IT, og har en god forståelse for teknologi.
  • Gerne kendskab til e-commerce branchen.
  • Du er selvkørende og proaktiv, så du kan tilegne dig den nødvendige viden.
  • Du er resultatorienteret og god til at følge aktiviteterne til dørs.
  • Du er struktureret og er god til at holde overblik.

Det, vi kan tilbyde:

  • En stilling i et inspirerende og entreprenant miljø blandt passionerede kollegaer med høj faglighed.
  • En uformel omgangstone.
  • Varierende arbejdsopgaver samt muligheden for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at gøre en forskel i en ambitiøs vækstvirksomhed i rivende udvikling og for at sætte dit præg på fremtidens e-commerce.
  • Sparring og en åben feedback-kultur, hvor vi undersøger, forsøger og lærer sammen.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Mulighed for at arbejde på vores nye kontor på Åboulevarden. God kaffe, lækker frokost, frugtordning og øl/vin om fredagen!

Hvem er vi i Raptor?

Raptor Services er en velkonsolideret Software-as-a-Service-virksomhed, der leverer personaliseringssoftware, anbefalinger og en kundedataplatform, som gør det muligt for virksomheder over hele verden at levere personlige og datadrevne kundeoplevelser. Raptors machine learning-algoritmer leverer personaliseret indhold og produktanbefalinger på højt niveau på tværs af alle kanaler og platforme til mere end +300 kunder i både Danmark og globalt. Herunder blandt andet Sport 24, Bauhaus, TUI, nemlig.com og mange flere. Vi er i dag 60 medarbejdere i Raptor, som opererer i mere end 45 lande og har ambitiøse vækstplaner i både Danmark og internationalt.

Er du interesseret?

Vil du være med til at dykke ned i personalisering og få vores kunder til at se værdien af at bruge AI og datadrevne værktøjer i deres forretning? Så glæder vi os til at møde dig! 

Send din ansøgning, CV og eksempler på din skriftlige formåen på dansk og engelsk hurtigst muligt – senest 6. juni, til job@raptorservices.com. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse: September

Har du nogle spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte Mette Fangel Sørensen på mfs@raptor.dk